Stor norsk investering i finsk healthtech sektor – Evondos sigter på international fremgang

 

Den finske virksomhed Evondos, som udvikler en medicindispenseringsrobot, har indgået en aftale med den  norske investeringsfirma Serendipity Partners. Med aftalen går Serendipity Partners ind med en væsentlig investering i Evondos og får dermed en afgørende ejerandel i virksomheden. Den  nye kapital vil bidrage til at styrke Evondos eksisterende organisation og  investeringer i eksport,  således at Evondos kan lanceres på nye markeder og udvikle nye forretninger og produkter.

Evondos medicindispenseringsrobot  er med til at aflaste hjemmeplejen  og skaber en stor værdi både for den enkelte bruger og fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Automatisering af medicindispensering bidrager til mindre fejlmedicinering og frigør tid til hjemmeplejen. Dermed bidrager Evondos medicindispenseringsrobot  både til bedre compliance  og væsentlig lavere omkostninger.

 

– Der er en stor vækst inden for finsk sundhedsteknologi, og den medfølgende internationale opmærksomhed understreger, at Evondos og Finland er på rette spor. Vi har fået nye norske ejere med om bord,  og det giver os et stærkt grundlag at udvikle vores organisation på,  og vi regner med,  at vi vil vokse hurtigt. Det vil medføre flere job og stigende omsætning både i Finland og i de øvrige nordiske lande, udtaler bestyrelsesformanden for Evondos, Magnus Ehrnrooth. 

– Mange kommuner i Norge og Finland anvender allerede Evondos automatiske medicindispenseringsservice. Derudover er Evondos til stede i både Danmark og Sverige.   Med den tilførte kapital forventer vi at forøge vores vækst i norden og internationalt.

 

Norske Serendipity Partners ser et stort potentiale i både det voksende marked for sundhedsteknologi og i Evondos.

– Vi var både imponerede over Evondos store viden på området og samtidig deres fokus på vækst. Også fra et norsk perspektiv er det vigtigt, at vi spiller en stor rolle i nye højteknologiske virksomheder som Evondos, siger direktør Michael Bodd fra Serendipity Partners.

 

Administrerende direktør i Evondos, Jyrki Niinistö, ser med glæde på de muligheder, som investeringen åbner for både virksomheden og samfundet som helhed.

Denne investering giver Evondos mulighed for at komme i hus med vores ambitiøse mål. Vi er sikre på, at vi vil se betydelige forretningsmæssige fordele, men samtidig mener vi, at de største vindere vil være vores kunder og deres pårørende. Flere vil få adgang til bedre lægehjælp, og samtidig hjælper vi det hårdtarbejdende hjemmeplejepersonale til at gøre deres arbejde endnu bedre. Det vil også komme samfundet som hele til gode, når vi yder bedre pleje for færre penge, pointerer han.

 

For yderligere information:

Jyrki Niinistö 
CEO
+358 40 500 2881